Om fjernvarmeudbygningen
Rebæk Syd og Præstemosen vil blive koblet på det eksisterende fælles fjernvarmenet, og blive forsynet med grøn fjernvarme fra VEKS, der er et kommunalt ejet transmissionsselskab. Størstedelen af Hvidovre forsynes i dag med fjernvarme fra VEKS.
Er du interesseret i at vide mere om en fjernvarmeforsyning, der leveres fra VEKS, så kan du læse her: Hvad er fjernvarme? – Hvidovre Fjernvarme.
Status på fjernvarmeudbygningen
Indhentning af tilbud:
- Priserne er blevet godkendt af fjernvarmeselskabets bestyrelse.
Informationskampagne
- På nuværende tidspunkt arbejder vi benhårdt på at tilbyde en fjernvarme, der er fordelagtig og konkurrencedygtig med andre opvarmningskilder. Derfor har vi i støbeskeen at kunne tilbyde dig at få installeret fjernvarme på tre forskellige måder, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dine behov:
-
- Stikledningsløsning, hvor fjernvarme kun hjælper dig med at etablere den ledning, der skal forsyne dig med varme. Her står du selv for at indhente tilbud fra en VVS’er til at fjerne dit eksisterende varmeanlæg og installere en ny fjernvarmeunit.
- Pakkeløsning, hvor fjernvarmeselskabet hjælper dig med at etablere stikledningen og den indvendige installation.
- Derudover er vi ved at færdiggøre en løsning, hvor fjernvarmen tilbydes som et abonnement, hvor den udvendige og indvendige installation, samt service og reparation er inkluderet.
- Når de sidste forhold er på plads vedr. abonnementsløsningen, kan vi oplyse priser på løsningerne og i den forbindelse opstarte informationskampagnen. Det bliver hurtigst muligt.