Klik på billedet for at se tidsplanen

Rebæk Syd og Præstemosen vil blive koblet på det eksisterende fælles fjernvarmenet, og blive forsynet med grøn fjernvarme fra VEKS, der er et kommunalt ejet transmissionsselskab. Størstedelen af Hvidovre forsynes i dag med fjernvarme fra VEKS.

Er du interesseret i at vide mere om, hvor VEKS leverer fjernvarme til Hvidovre Fjernvarmeselskab, kan du læse her: Hvad er fjernvarme? – Hvidovre Fjernvarme.

Opstart og etablering af fjernvarmeudbygningen   

Entreprenøren i udbygningsprojektet er Zøllner.

Zøllner forventer at:

  • opstarte fjernvarmeudbygningen i starten af november 2024.
  • etablere en byggeplads på Vesterskel 1.

Zøllner og Hvidovre Fjernvarme er gået i gang med at besøge de husstande, der har sagt ja til fjernvarme.

På besøget vil vi sammen med dig finde ud af, hvor stikledning og fjernvarmeanlæg skal placeres. Du vil blive kontaktet af Zøllner, når det er blevet din tur til at få et besøg.

Håndværkerfradraget ser ud til at blive genoplivet i 2025 

Efter nogle år uden et håndværkerfradrag på bl.a. energiforbedrende tiltag, ser det nu ud til, at regeringen vil genindføre det for 2025. Størrelse af fradrag eller hvad det kommer til at omfatte, vides endnu ikke.

Det tidligere håndværkerfradrag kunne anvendes i forbindelse med, at man som husejer fik installeret fjernvarme. Når vi ved mere om håndværkerfradraget i 2025, vil vi informere yderligere.

Husk afkoblingspuljen

For at du kan søge midler fra afkoblingspuljen, skal du vide, hvornår du får installeret fjernvarme. Dette får du information om fra entreprenøren Zøllner.