Fjernvarmens Serviceordning
Som fjernvarmekunde er man en del af et fællesskab. I det fællesskab er der en række tekniske bestemmelser, der skal sikre, at hvert anlæg i Hvidovre kører optimalt. Når et fjernvarmeanlæg kører dårligt, påvirker dette effektiviteten i fjernvarmenettet. I sidste ende påvirker det både din og fjernvarmeselskabets økonomi negativt. Derfor har fjernvarmens forbrugere, der sidder i bestyrelsen, besluttet at tilbyde en gratis serviceordning til de forbrugere der bor i parcelhuse.
Ordningen indeholder hovedeftersyn og vedligeholdelsestjek. I løbet af en periode på ca. seks år vil du få udført et hovedeftersyn og to vedligeholdelsestjek. Du kan forvente, at der går mindst to år fra du tilmelder dig til du får besøg af en VVS’er fra serviceordningen, og at VVS’eren besøger dig ca. hvert andet år.