Vejledende tidsplan for fjernvarmeudbygning
Nedenunder er det muligt at se en vejledende udbygningsplan for fjernvarmen i Hvidovre. I de grønne områder er der fjernvarme i dag. I de resterende områder er der ikke fjernvarme endnu, men planen er, at fjernvarmen skal udbygges til hele Hvidovre.
Tidsplanen er vejledende. Der er tre forbehold for, at fjernvarmeudbygningen bliver en realitet. 1) Projektforslaget for et område skal godkendes kommunalt, før fjernvarmeudbygningen kan opstartes. Kriterierne for godkendelsen er fastsat af statslige regler og procedurer. 2) Der skal være tilstrækkelig tilslutning til fjernvarme. 3) At tilbuddene på entreprisen ikke sprænger de økonomiske rammer for det godkendte projekt.
Desuden kan planen ændre sig, hvis et udbygningsprojekt fx bliver forsinket eller gennemført hurtigere end forventet. Det og lignende forhold kan have en påvirkning på tidsplanen, og det er derfor planen er vejledende.
Klik på dit område for at se status på fjernvarmeudbygningen i dit område. Klik på de grønne område for at se kortet i et større format.
Faserne i et udbygningsprojekt
Når bestyrelsen i Hvidovrefjernvarmeselskab har godkendt, at et nyt område skal udbygges til fjernvarme, skal der gennemgås forskellige faser før fjernvarmen kan blive en realitet. Årstallene i den vejledende udbygningsplanen dækker over fase 1 til fase 8, hvor fjernvarmen er færdigetableret.
- Inden fjernvarmen kan udbygges i et område, skal der udarbejdes et projektforslag. Et projektforslag indeholder detaljerede økonomiske og tekniske beregninger, der viser hvilke konsekvenser projektet vil have for klimaet i forhold den eksisterende varmeform. Derudover skal projektet vise hvilken økonomisk betydning det vil få for samfundet, fjernvarmeselskabet og forbrugerne. Her er det vigtigt, at projektforslaget viser positive konsekvenser for alle parter.
- Derefter skal projektforslaget sendes i en kommunal godkendelsesproces.
- Når kommunalbestyrelsen har godkendt projektet, skal den endelige projektering og skitsering af projektet udarbejdes.
- Når de endelige undersøgelser er i hus, bliver projektbeskrivelsen samt kravene til selve anlægsarbejderne udarbejdet og derefter sendt i et EU-reguleret udbud, hvor entreprenørerne kan byde ind på opgaven.
- Den næste fase er at forhandle tilbud fra de entreprenører, der har budt ind på opgaven. Her er det vigtigt, at tilbuddene ikke overskrider de økonomiske rammer, der er godkendt i kommunalbestyrelsen.
- Derefter er det vigtigt, at der indhentes tilstrækkelig tilslutning til udbygningsprojektet. Vi har allerede mange, der er på forhånd er skrevet op i de forskellige områder, og dem kontakter vi først og fremmest. Samtidig udføres der i denne fase en informationskampagne, hvor borgerne i området bliver informeret om pris, installation og etablering af fjernvarme.
- Når man som borger har sagt ja til fjernvarme, udsendes en fjernvarmekontrakt til underskrift.
- Når der er tilstrækkelig med underskrevne kontrakter, kan fjernvarme udbygges og færdigetableres i det nye område.
Den kronologiske rækkefølge af faserne kan variere fra udbygningsprojekt til udbygningsprojekt, men hvert projekt skal igennem alle faser før, at fjernvarmen kan blive udbygget og færdigetableret.
Status på udbygningen af fjernvarme
Nord for Jernbanen & Rebæk Nord: Første spadestik er taget og vi er gået i gang med at grave. Læs mere om fjernvarmeudbygningen i området her.
Avedøre Landsby: Tilmeldingsfristen er udskudt til 30.11.2024. Dette skyldes, at vi har fundet en ny og mere fleksibel løsning, som bedre passer til de lokale forhold. Læs mere om fjernvarmeudbygningen i området her.
Rebæk Syd & Præstemosen: Første spadestik er d. 12. november kl. 17-18. Læs mere om fjernvarmeudbygningen i området her.
Nymarken & Mågeparken: Projektforslag er godkendt. Ifølge udbygningsplanen opstarter vi i Nymarken & Mågeparken i 2025. Denne plan overholder vi stadig, og vi går derfor først i gang med at forberede udbudsmaterialet, når vi er tættere på. Planen er, at området vil blive forsynet med grøn fjernvarme fra VEKS, der er et kommunalt ejet transmissionsselskab.
Strandmark Nord: Projektforslag er godkendt. Ifølge udbygningsplanen opstarter vi i Strandmark Nord i 2026. Denne plan overholder vi stadig, og vi går derfor først i gang med at forberede udbudsmaterialet, når vi er tættere på. Planen er, at området vil blive forsynet med grøn fjernvarme fra VEKS, der er et kommunalt ejet transmissionsselskab.
Ærtebjerg & Frydenhøj: Vi afventer med at gå i gang med projektforslaget indtil vi er tættere på.
Grækerkvarteret: Vi afventer med at gå i gang med projektforslaget indtil vi er tættere på.
Skriv dig op til fjernvarmen i udbygningsområderne
Hvis du gerne vil have fjernvarme, men bor i et udbygningsområde, kan du skrive dig op og få besked, når du kan få fjernvarme. Bemærk, at du kun skal skrive dig for én husstand. Fjernvarmen kommer ikke hurtigere ved, at der er flere, der bor i samme husstand, som skriver sig op.
Ved at udfylde nedenstående formular, siger du ja til, at vi sender dig opdateringer af udbygningsplanen, informationer og informationsmateriale vedr. fjernvarmeudbygningen, samt en fjernvarmekontrakt, når du kan få fjernvarme. Du forpligter dig ikke til at få fjernvarme, og du kan altid afmelde dig denne service ved at kontakte ebo@ebo.dk
Her skriver du dig ikke op hvis du hører til områderne Rebæk Nord og nord for jernbanen, Avedøre Landsby og Rebæk Syd og Præstemosen
Nyheder og informationer
Status på fjernvarmeudbygningen
– Vi kan med glæde fortælle, at vi kan tilbyde fjernvarme i starten af 2024 til de første områder, der er fastsat i udbygningsplanen, fortæller Anders Liltorp, formanden for Hvidovre Fjernvarmeselskab, og fortsætter; –
Nyt omkring fjernvarmeudbygningen i Hvidovre
”Vi har i øjeblikket rigtig mange henvendelser, der drejer sig om fjernvarmeudbygningen i Hvidovre. Rigtig mange spørger indtil, hvornår fjernvarmen kommer til deres område”, fortæller Anders Liltorp, formanden for Hvidovre Fjernvarmeselskab, og fortsætter ”vi
Status på fjernvarmeudbygningen
Ændring i udbygningsplanen Først og fremmest har vi opdateret udbygningsplanen, således området, der kaldes ”Nord for jernbanen” og ”Rebæk Nord” er slået sammen til årstallene 2021-2023. Årsagen til, at de to områder er slået
Planen for fjernvarmeudbygningen i Hvidovre
Planen for fjernvarmeudbygningen På bestyrelsesmøde i Hvidovre Fjernvarmeselskab (HFS) blev planen for fjernvarmeudbygningen godkendt. Planen er at udrulle fjernvarme til hele Hvidovre gennem ø-projekter. Dagen efter bestyrelsesmødet blev udbygningsplanen sendt ud til de borgere,
Fjernvarmen får grønt lys Nord for jernbanen
Der er nu givet grønt lys til, at fjernvarmen kan udbygges i området Nord for jernbanen ved Vojensvej Inden fjernvarmen kan udbygges i et område, skal der udarbejdes et projektforslag, der opfylder en række
Planlægningen af fjernvarmeudbygningen er skudt i gang
Planlægningen af fjernvarmeudbygningen er skudt i gang I Hvidovre Fjernvarmeselskab (HFS) er planlægningen af fjernvarmeudbygningen skudt i gang. Det er derfor vigtigt at tilkendegive sin interesse i fjernvarmen på www.hvidovrefjernvarme.dk, da antallet af opskrivninger